Den verdenskendte professor fra Københavns Universitet har modtaget den prestigefyldte, svenske Nobelpris for sine teorier om atomernes opbygning. Prisen får han tildelt, samtidig med at hans kendte kollega og ligemand Albert Einstein får samme anerkendelse.
Allerede i 1917 indstillede otte fremtrædende videnskabsmænd ham til prisen, men i året 1922 i en alder af 37 år opnår Niels Bohr nu hædersbevisningen, og ingen har indtil nu fortjent den ære i så ung en alder. Med prisen følger omkring 120.000 svenske kroner. Det svarer til hele 16 årslønninger for en professor!