Eve tog fra landet ind til storbyen for at søge lykken, og siden har hun været meget skidt igennem. Forholdet til den flotte Hans holdt ikke, idet han viste sig at være en upålidelig fyr, der misbrugte hendes drømme om at gå til filmen. Og både Kent og Charly viste sig at være af samme type...

Eve pustede ud i en kort pause mellem to ordrer i baren. Tankerne myldrede i hendes hovede, så det var virkelig vanskeligt at koncentrere sig. Hun burde jo være glad over at have fået det her arbejde som topløs barpige. Det gav gode penge, hvad var der så at klage over?

            Der var bare det, at livet føltes så tomt. Det var, som om hun var havnet i en blindgyde. Hun var ikke kommet til hovedstaden for at servere i en sexklub, hun var kommet for at blive filmstjerne og for at opleve den store, stormende kærlighed. Indtil nu havde det hele været skuffelse på skuffelse. Man kunne ikke stole på mænd, det vidste hun nu. De var kun ude på én ting. Og hvad kom der ud af det?

            Eve kunne se sig selv i barens store spejl. Der stod hun mellem spiritusflaskerne i sit kostume, som afslørede hendes blottede, pæne barm. Hun smilede træt til sig selv. ”Jo jo, du ser skam godt nok ud”, sagde hun til spejlbilledet. ”Men hvor længe endnu? Hvor længe? Hvor lang tid har du tilbage til at finde lykken.”

            Hun fandt brevet fra doktor Lassen frem fra håndtasken og læste det for mindst tyvende gang. Budskabet havde ikke ændret sig, det stod der sort på hvidt. ”Kære frøken Madsen”, begyndte brevet, og fortsættelsen lød: ”Resultatet af graviditetstesten foreligger nu, og jeg kan meddele Dem, at De er gravid i 8. uge.” Hun skar en grimasse. Charly havde forladt hende, så snart hun viste ham brevet. Så meget for hans løfter om evig kærlighed. Nu var hun bare glad for, at han helt fra begyndelsen havde gjort det klart, at han ikke ville giftes.

            Hendes kollega Tenna kom hen til hende og spurgte, om der var noget galt. Eve kunne ikke holde alle sine tunge tanker for sig selv, men kastede sig ud i en lang, rivende betroelse til Tenna. Tenna så tankefuldt på hende. ”Det er alvorlige problemer, du står i”, sagde hun så. ”Men heldigvis har vi da fået den frie abort, så du skal nok klare den.

            Eve følte sig noget trøstet af Tennas ord. Det var jo rigtigt, hvad hun sagde, man kunne jo få en abort under betryggende forhold nu om dage, og helt gratis. Men alle skuffelserne kunne Tenna ikke gøre noget ved.

            Tenna så ud, som om hun kunne læse Eves tanker.

            ”Ved du hvad”, sagde Tenna. ”Måske skulle du overveje at tage hjem til landsbyen, du kom fra. Det med at rejse ind til storbyen, når man kommer fra trygge, sunde omgivelser, det er aldrig godt. Det er jo noget andet med mig. Jeg er en storbypige, jeg har aldrig kendt andet og må bare prøve at klare mig.”

            Eve følte med et en varm hengivenhed over for Tenna. Hvor var den pige dog sød og klog, selvom hun bare var en tøs fra stenbroen!

            Eve havde så ofte selv tænkt på, om hun mon skulle rejse hjem til landsbyen igen. Men kunne hun? Var der længere en plads til hende dér? Ville hendes forældre kunne tilgive hende?

            Og Bent... Godsejerens rare søn Bent, som hun havde svigtet så tankeløst. Han havde garanteret forlængst opgivet hende og havde fundet en anden.

            Det gav et stik af jalousi i Eve ved tanken.

            Eve og Tenna blev afbrudt ved, at en mand rømmede sig ved bardisken. Da de vendte sig om, gispede de begge ved hans dyre fremtoning. Han gispede også ved synet af deres yndige udseender.

            ”Må jeg præsentere mig”, sagde han. ”Mit navn er Otto Anthander. Egentlig kom jeg bare herind for at få mig en drink, men nu da jeg støder ind i så fuldendt skønne, danske piger som jer, indser jeg, at det er skæbnen, der har ledt mine skridt. Her er mit kort.”

            Manden tog sin tykke tegnebog frem og tog et visitkort frem. De to piger læste det og gispede igen. Otto Anthander var indehaver af det berømte filmselskab Naked Film A/S.

            ”Jeg står netop og har brug for to kvindelige stjerner til min nyeste produktion ’I Liderbukkens tegn’, forklarede hr. Anthander. Blot har jeg ikke kunnet finde nogen, der var smukke nok og samtidig besad det fornødne talent.”

            Eve kunne mærke, hvordan det sugede i hendes mave. Det her var den chance, hun havde ventet på, det følte hun med hele sin krop. Nu vendte lykken.

            Eve kunne mærke sit rødmende smil, da hun sammen med Tenna febrilsk tog imod det generøse tilbud.

Vil lykken endelig smile til Eve, så hun kan nå sine drømmes mål i den farlige storby? Eller vil nye, mørke skyer trække op i horisonten? Følg med i næste kapitel, når Magasinet igen er på gaden.