Polarforskeren Knud Rasmussen var født i Grønland, talte de indfødtes sprog og kendte indgående eskimoisk kultur. Han arrangerede de syv såkaldte Thule-ekspeditioner, der havde til formål at udforske land og folk i Grønland og de tilstødende polare områder.
Følgende tekst er et uddrag fra Knud Rasmussens rejsebeskrivelse "Fra Grønland til Stillehavet" om hans 5. Thule-ekspedition fra 1921 til 1924. Bedriften og hans beretning blev regnet for så videnskabeligt vigtige, at han efterfølgende blev udnævnt til æresdoktor på Københavns Universitet.
"(…) Det høje Fjæld, jeg staar på, og den rene Luft, der omgiver mig, giver mig Overblik, og jeg ser vort Slædespor i den hvide Sne hen over Randen af Jordens Kreds, gennem Menneskenes yderste Lande mod Nord.
Jeg ser de tusinde smaa Bopladser, der har givet Rejsen Indhold, og fyldes af en stor Glæde: Vi har mødt Æventyret, der altid venter paa den, som forstaar at gribe det, og Æventyret var alle vore brogede Oplevelser blandt Verdens mærkeligste Folk!
Langsomt har vi arbejdet os frem ad ubanede Veje, og overalt har vi øget vor Kundskab.
Hvor lange har vore Slæderejser været – vor Vej fremover, vore Jagter ind over Land og ud over islagte Have, snart efter Vildt, snart efter Mennesker? 20,000 miles, 5000 danske Mil, Jordens halve Omkreds? Hvor ligegyldigt – for det var ikke Afstandene, der betød noget for os!
I min Glæde over Slæderejsens Lod gaar mine Tanker uvilkaarligt til en Oplevelse fra Alaska, hvor alle i Foraaret ventede dristige Flyveres Besøg fra den anden Side Kloden.
Og jeg velsigner af Hjertet den Skæbne, der har ladet mig fødes i en Tid, hvor Polarforskning med Hundeslæde endnu ikke var forældet (…)"
Normalsider:1.04'
