I 1920'erne begyndte man at diskutere normer for kærlighed og ægteskab mere åbent end i de foregående årtier. Der blev skrevet også om unges forhold.
En meget populær håndbog om den rette opdragelse af unge kvinder blev E. B. Duffeys "Kvinden som ung Pige, Forloved og Gift". Den var oversat fra fransk og udkom første gang i 1918. Her fortæller Duffey om farerne ved at være for kysseglad:
"Upassende fortrolighed
Med hensyn til dette punkt kan man ikke nok værne de unge Piger. (…) Kys tages og gives, og den unge Pige, der sætter sig til Modværge, anses ofte for at være koket eller affekteret. En Vægring betragtes undertiden som en Opmuntring til at lade sig Kysset frarøve.
Den, der udsættes for noget saadant, bør hellere roligt og uden Modstand give efter end vedblive med sin Modstand: thi hun kan senere let tilkendegive den paagældende Person, at han har paadraget sig hendes Mishag.
Kys
Unge Piger bør ikke kysse andre end deres Forlovede, og ikke engang paa ham bør de ødsle for meget med deres Ømhedsbeviser. Kan de ikke uden at stille sig selv i falsk Belysning, f. Eks. i en Panteleg, unddrage sig et Kys, bør de i saadanne Tilfælde forholde sig fuldkommen rolige og passive.
Pigens Ansvar
Dette Ansvar har ikke udelukkende til Formaal at bevare vordende Hustruer kyske og rene for deres Mænd, men er ogsaa beregnet paa at bevare Mandens Renhed. Den unge Pige ved i Reglen ikke, men jeg mener, hun bør vide det, at Mandens Lidenskaber vækkes meget lettere og hæftigere end hendes egne.
En vis Letfærdighed i Manerer og Optræden, hvori den unge Pige tankeløst - og uskyldigt, naar hun ikke kender Følgerne - gør sig skyldig i overfor Manden, kan opvække hans Lidenskaber saaledes, at han, om han i hendes Nærværelse behersker sig, iler direkte fra hende i en falden Kvindes Arme."
Normalsider:1.45'
