I 1967 kom de første gæstearbejdere fra blandt andet Tyrkiet, Pakistan og Jugoslavien til Danmark. De blev inviteret af danske arbejdsgivere, fordi der manglede arbejdskraft til de fabrikker, der var med til at skabe økonomisk gode tider i 1960’erne. Fra både arbejdsgivernes og samfundets side var der mange fordele i det.
I 1970 skrev direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, Jens Fisker, et indlæg i bladet under titlen ”Velkommen, Mustafa”. Her kan du læse hans argumenter.
"Vi har god brug for en arbejdskraftreserve til erstatning for den, der forsvinder - og gæstearbejderne er særlig velkomne. Først og fremmest fordi denne reserve intet koster os i modsætning til en reserve bestående af arbejdsløse eller husmødre. Har vi ikke brug for arbejdskraften, kan den jo udvises.
Byrden ved at holde en reserve falder herved på gæstearbejderen personligt eller hans hjemland. Gæstearbejderen bringer normalt hverken kone eller børn med. Det betyder, at vort erhvervsliv kan vokse hurtigere, idet der ikke kræves sekundære investeringer i børnehaver, skoler, boliger, og hvad der ellers følger af at have familier.
Endelig er gæstearbejdere særligt velkomne, fordi vi kun behøver at foretage ganske ringe investeringer i nybygninger og maskiner for at sætte dem i gang - de har intet imod forskudt arbejdstid."
Normalsider:0.79'
