Benny Andersen brød igennem i det litterære miljø i 1960’erne, men han blev i 1970’erne mere folkelig med sine visesucceser. I 1972 udgav Benny Andersen den lille roman ”Svantes viser”, der handler om den fiktive, halvfordrukne, svenske viseskriver Svante Svendsen, der i bogen er venner med virkelighedens Benny Andersen. Deres venskab er omdrejningspunkt for fortællingen.
”Svantes viser” indeholder 13 viser. Særlig kendt og elsket blev visen ”Svantes lykkelige dag”, hvor den ellers så melankolske og dystre Svante for én gangs skyld ser lyst på de små ting i livet. Visen blev kort efter udgivelsen et stort hit, med tiden en ægte evergreen, og i 1989 optaget i Højskolesangbogen. Her et uddrag fra visen.
”Se, hvilken morgenstund!
Solen er rød og rund.
Nina er gået i bad.
Jeg' spiser ostemad.
Livet er ikke det værste man har
og om lidt er kaffen klar.
Blomsterne blomstrer op.
Dér går en edderkop.
Fuglene flyver i flok
når de er mange nok.
Lykken er ikke det værste man har
og om lidt er kaffen klar.”
For 14 år siden udkom hans første digtsamling ”Den musikalske ål”, og siden har Benny Andersen beriget danskerne med sine underfundige digte, noveller, radio- og tv-spil, viser og børnebøger. Nu har han så modtaget en af landets fineste litteraturpriser, da Boghandlerklubben overrakte ham De Gyldne Laurbær.
Sorgerne på forskud
Prisen fik Benny Andersen for sin udgivelse "Personlige papirer", en digtsamling om tilværelsens glæder og sorger, set fra en skæv og humoristisk vinkel. De Gyldne Laurbær uddeles én gang om året, baseret på en afstemning blandt alle landets boghandlere.
Netop tilværelsens glæder og sorger, set gennem den skæve humor, er et gennemgående tema hos Benny Andersen. Hans lyrik er præget af et spraglet persongalleri og en finurlig måde at bruge sproget på, hvor han ofte tager dets mange overførte betydninger og gør dem helt konkrete. I "Personlige papirer" møder vi for eksempel en person, der i sin ungdom altid har taget sorgerne på forskud, for derfor at kunne leve sorgløst i sin alderdom.
"Livet er ikke det værste man har"
Siden 1960 har Benny Andersen været ekstremt produktiv som digter, forfatter, musiker og komponist. I 1972 kom romanen "Svantes viser" på gaden, og året efter slog han for alvor sit navn fast i danskernes bevidsthed, da han sammen med Povl Dissing indspillede de 13 folkelige viser, der indgår i bogen. Viserne er populære. Salget på LP og kassettebånd er ved at nå 50.000 eksemplarer.
Særlig kendt er visen "Svantes lykkelige dag", hvor den ellers så melankolske hovedperson i romanen, Svante Svendsen, ser lyst på tilværelsen og beskriver de mange små ting, der får ham til at føle, at livet ikke er ”det værste man har”.