Verdens første reagensglasbarn, et barn født ved kunstig befrugtning, blev født i England 1978. Det vakte stor opsigt i verden, da man nu kunne hjælpe barnløse par.
I Danmark kunne man følge fødslen på TV, som det fremgår af følgende notits fra Morgenavisen Jyllands-Posten. Første danske reagensglasbarn blev i øvrigt født i 1983.
1976-udgaven af kvindelejren på Femø får rekordhøj deltagelse af 1.300 kvinder og deres børn. Den store efterspørgsel betyder, at arrangørerne har været nødt til at afvise lige så mange – 1.300 – der ellers gerne ville med på lejr.
Han er en midtbanespiller med et eminent blik for spillet og et fremragende skud i støvlerne. Det viste han for sin tyske klub Borussia Mönchengladbach, da han drønede bolden i mål i mesterholdenes finale mod engelske Liverpool. Hans hold tabte kampen, men han vandt en personlig hæder, som ingen dansker før har gjort. Ingen vil næppe heller opnå det foreløbig. Han er lige nu Europas bedste.
Banditterne Benny, Kjeld og Egon har lavet deres opfindsomme forbrydelser i ikke mindre end ni film her ved udgangen af 1970’erne. Nu er de klar igen med filmen ”Olsen-banden overgiver sig aldrig”.
Ingen bilstøj og børn, der leger på motorvejene. Det er, hvad folk kan møde, når de bevæger sig ud i weekenden denne vinter. Krig i Mellemøsten har presset priserne op på den olie, som Danmark er helt afhængig af. Derfor har regeringen nu forbudt 1,2 millioner privatbilister at køre på vejene om søndagen.
Eve tog fra landet ind til storbyen for at søge lykken, og siden har hun været meget skidt igennem. Forholdet til den flotte Hans holdt ikke, idet han viste sig at være en upålidelig fyr, der misbrugte hendes drømme om at gå til filmen. Og både Kent og Charly viste sig at være af samme type...