De første reklamer
Den første danske reklameannonce udkom i 1665. En hollænder tilbød at oplære folk i ”sin værdifulde bogholderkunst.” Der gik dog flere hundrede år derefter, før den trykte reklame for alvor blev en del af danskernes hverdag. I 1800-tallet kom flere aviser og blade på markedet, og der blev mulighed for at trykke illustrationer relativt billigt. I begyndelsen af 1900-tallet systematiserede man brugen af reklamer i endnu højere grad, og genren fandt sin form.
1970’ernes udtryk, kassettebånd og ungdomsliv
Reklamerne på forsiden af Magasinet er fiktive, men både stil, farver og indhold ligger tæt på årtiets originaler. 1970’erne var et farverigt årti, hvad stil og design angår. Brun, gul og orange var hyppigt brugt i reklamer og mode.
Kassettebåndene så man i reklamerne i løbet 1970’erne, og det blev meget populært på værelserne. Nu kunne man selv optage tidens toner, ligesom man som noget nyt kunne spille såkaldte videospil på hjemmets tv-skærm. Sætterkasser, som tidligere var blevet brugt til trykkerens bogstavtyper, brugte de unge nu også til at opbevare nyt tidsfordriv og samleobjekter. Måske lå der på pigeværelset også et blad til hestepigerne med historier fra stalden.
Reklame og grisefest
Rejsearrangøren Simon Spies var en af 1970’ernes store personligheder. Han havde sin egen måde at reklamere på. Ofte brugte han ikke mange penge på annoncer, men hans frisindede livsstil og omtale i medierne gjorde, at danskerne kendte Spies Rejser aldeles godt. Mange tog derfor til grisefest på Mallorca under selskabets slogan: ”Spies, rejs og vær glad.”
1976-udgaven af kvindelejren på Femø får rekordhøj deltagelse af 1.300 kvinder og deres børn. Den store efterspørgsel betyder, at arrangørerne har været nødt til at afvise lige så mange – 1.300 – der ellers gerne ville med på lejr.
Han er en midtbanespiller med et eminent blik for spillet og et fremragende skud i støvlerne. Det viste han for sin tyske klub Borussia Mönchengladbach, da han drønede bolden i mål i mesterholdenes finale mod engelske Liverpool. Hans hold tabte kampen, men han vandt en personlig hæder, som ingen dansker før har gjort. Ingen vil næppe heller opnå det foreløbig. Han er lige nu Europas bedste.
Banditterne Benny, Kjeld og Egon har lavet deres opfindsomme forbrydelser i ikke mindre end ni film her ved udgangen af 1970’erne. Nu er de klar igen med filmen ”Olsen-banden overgiver sig aldrig”.
Ingen bilstøj og børn, der leger på motorvejene. Det er, hvad folk kan møde, når de bevæger sig ud i weekenden denne vinter. Krig i Mellemøsten har presset priserne op på den olie, som Danmark er helt afhængig af. Derfor har regeringen nu forbudt 1,2 millioner privatbilister at køre på vejene om søndagen.
Eve tog fra landet ind til storbyen for at søge lykken, og siden har hun været meget skidt igennem. Forholdet til den flotte Hans holdt ikke, idet han viste sig at være en upålidelig fyr, der misbrugte hendes drømme om at gå til filmen. Og både Kent og Charly viste sig at være af samme type...