Med inspiration fra Sverige introducerede FDB, som i dag hedder Coop, i 1976 madpyramiden i Danmark. Idéen var at vise en sund, dansk basiskost. Bunden var fyldt med den mad, man skulle spise mest af. Midten og toppen bestod af de ingredienser, som skulle fylde mindst i kosten. Samtidig viste toppen også de dyreste madvarer. I den danske version byttede man knækbrød og spaghetti ud med produkter, som man var mere vant til i 1970'ernes Danmark.
Se her, hvordan FDB's magasin, Samvirke, i 1976 præsenterede madpyramiden.
1976-udgaven af kvindelejren på Femø får rekordhøj deltagelse af 1.300 kvinder og deres børn. Den store efterspørgsel betyder, at arrangørerne har været nødt til at afvise lige så mange – 1.300 – der ellers gerne ville med på lejr.
Han er en midtbanespiller med et eminent blik for spillet og et fremragende skud i støvlerne. Det viste han for sin tyske klub Borussia Mönchengladbach, da han drønede bolden i mål i mesterholdenes finale mod engelske Liverpool. Hans hold tabte kampen, men han vandt en personlig hæder, som ingen dansker før har gjort. Ingen vil næppe heller opnå det foreløbig. Han er lige nu Europas bedste.
Banditterne Benny, Kjeld og Egon har lavet deres opfindsomme forbrydelser i ikke mindre end ni film her ved udgangen af 1970’erne. Nu er de klar igen med filmen ”Olsen-banden overgiver sig aldrig”.
Ingen bilstøj og børn, der leger på motorvejene. Det er, hvad folk kan møde, når de bevæger sig ud i weekenden denne vinter. Krig i Mellemøsten har presset priserne op på den olie, som Danmark er helt afhængig af. Derfor har regeringen nu forbudt 1,2 millioner privatbilister at køre på vejene om søndagen.
Eve tog fra landet ind til storbyen for at søge lykken, og siden har hun været meget skidt igennem. Forholdet til den flotte Hans holdt ikke, idet han viste sig at være en upålidelig fyr, der misbrugte hendes drømme om at gå til filmen. Og både Kent og Charly viste sig at være af samme type...