Ole Lund Kirkegaard var en dansk børnebogsfatter. Han skrev i alt 13 bøger, der blev meget populære. Blandt andet ”Hodja fra Pjort” og ”Otto er et næsehorn”, der siden er blevet til spillefilm og animationsfilm.
En af bøgerne var ”Gummi-Tarzan”, der blev optaget i den danske Kulturkanon i 2005. Den handler om drengen Ivan Olsen kaldet Gummi-Tarzan, der altid får buksevand af de store drenge og ballade med sin far, fordi han er lille, slap og ikke kan følge med i skolen. Men en dag møder han en gammel kone, der kommer til at ændre det hele for Ivan, som man kan læse i et uddrag fra bogen her.
”(…) ”Go’dav,” sagde den gamle kone.
”Go’dav,” sagde Ivan.
”Er du ikke bange for mig?” spurgte den gamle kone.
”Nøhh,” sagde Ivan. ”Jeg er bange for buksevand og næseblod og al den slags. Men jeg er ikke bange for dig.”
”Det var da mærkeligt,” sagde den gamle kone. ”Jeg er ellers en heks, forstår du. En rigtig vaskeægte heks.”
”Ork,” sagde Ivan og så på den gamle kone med kragen i håret. ”Sådan en vaskeægte heks har jeg aldrig mødt før. Min far siger ellers, at der slet ikke findes rigtige hekse.”
”Nå,” sagde den gamle kone og klemte det ene øje i. ”Nå, siger din far virkelig sådan?”
”Ja,” sagde Ivan. ”Han siger, at alt det der med hekse og den slags er det rene sludder.”
Den gamle kone lo, så Ivan kunne se hendes tand.
”Din far er vist en værre gammel vatnisse,” sagde hun. ”Men han skal nok få noget andet at se.”
”Han er også gal på mig, fordi jeg ikke er ret god til at lære bogstaver og klatre i træer og spille fodbold,” sagde Ivan.
Den gamle kone nikkede.
”Netop,” sagde hun. ”Sådan er alle slags gamle vatnisser. Men nu skal du høre. Du må få et ønske opfyldt.” (…)”
Normalsider:1.27'
