I 1920’erne begynder man at se madplaner og opskrifter i ugebladene. Som man kan se i nedenstående uddrag fra Hjemmet, var grød i forskellige afskygninger en stor bestanddel af maden. Grød har gennem tiden været dansk basiskost, hvor det nu snarere er genopfundet som et hipt indslag i madkulturen.
Madplanen herunder er fra ugebladet "Hjemmet" i 1928 og kunne være brugt i et mere velstående hjem.
"Hvad skal vi have til Middag?
Ved Fru Ida Spies
(6 Personer).
Søndag: Ristede Kastanier med koldt Smør. Stor Kalvefrikandeau med Vildtsauce. Citron-Fromage.
Mandag: Fløjlsgrød med Saft. Stegte Smaatorsk med Kartofler.
Tirsdag: Kalvekarbonade med brunede Gulerødder. Kold Grød med rød Sauce.
Onsdag: Sago-Øl med Top. Bagt Macaroni med Ost.
Torsdag: Gule Ærter med stribet Flæsk. Figner og Nødder
Fredag: Skaansk Grød med Mælk. Slikporrer med Smør.
Lørdag: Opvarmede gule Ærter med Flæsk. Pandekager.
Citron-Fromage.
6 Æggeblommer piskes hvide med 225 Gr. Melis; 6 Gelatineblade udblødes i koldt Vand ¼ Time og opløses i 1 Dcl. kogende Vand; reven Skal af ½ Citron og Saft af 1½ Citron kommes i Gelatinen. Naar denne er afkølet, piskes den i Æggeblommerne og hurtigt de 6 stift piskede Hvider. Massen bliver meget hurtigt stiv og skal laves samme Dag, som den skal spises, den pyntes med 2 Dcl. Flødeskum. Marengs eller Vafler serveres til."
Cigaretter, sølvskeer og solidt skotøj. Det og alt, hvad et hjem behøver, kan medlemmerne, det vil sige danske familier, få i de mange lokale brugsforeninger. Men nu kan de i Brugsforenings-Bladet også finde nye varer og spændende læsestof til gavn for den enkelte og de mange.
Den 10. juli krydsede kong Christian den gamle grænse ved Kongeåen nær Kolding. På sin færd gennem det sydlige Jylland tog han en ung pige op på sin sadel og red videre gennem den jublende folkemængde. Mor Danmark og den faderlige konge kan igen efter et demokratisk valg tage deres sønderjyske døtre og sønner i deres arme.
Da arkæologer fandt farao Tutankhamons grav i 1922, blev alt fra det gamle Egypten vildt populært over hele verden. Siden har der været en flod af teater, film og bøger om forbandelser og farlige mumier, og modeskabere har designet tøj, smykker og frisurer med oldegyptiske motiver.
Josephine Baker er allerede berømt og berygtet, for hun har optrådt i Paris siden 1925, og rygterne om hendes skøre danse og komiske kostumer har for længst nået Danmark. Hele 3.000 københavnere tog derfor imod hende på hovedbanegården, og Dagmarteatret var propfyldt til forestillingen. Ingen blev skuffede, for Josephine Baker optrådte både i bananskørt som struds og viste brysterne frem.
Den 18-årige Evelyn Madsen bor hos sine forældre i en idylisk landsby. Hun har fået plads som stuepige på godset, hvor hun bliver betragtet som en datter. Godsejerens søn, den rare Bent, vil endda forloves med hende. Alligevel er Evelyn draget mod hovedstaden, hvor hun tror, at hendes filmstjernedrømme kan blive til virkelighed. En aften stikker hun af med sin kuffert og sine sparepenge.