De første reklamer
Den første danske reklameannonce udkom i 1665. En hollænder tilbød at oplære folk i ”sin værdifulde bogholderkunst.” Der gik dog flere hundrede år derefter, før den trykte reklame for alvor blev en del af danskernes hverdag. I 1800-tallet kom flere aviser og blade på markedet, og der blev mulighed for at trykke illustrationer relativt billigt. I begyndelsen af 1900-tallet systematiserede man brugen af reklamer i endnu højere grad, og genren fandt sin form.
1920'ernes reklamer
Reklamerne på forsiden af Magasinet er fiktive, men både stil, farver og indhold ligger tæt på årtiets originaler. 1920’erne og 1930’erne var præget af den franske stilretning Art Deco med vægt på geometriske linjer og stærke farver. Man så desuden en bølge af orientalske motiver. Begge dele kom til udtryk i de danske reklamer.
I 1920’erne kom nye ting til, der gjorde hverdagen lettere og sjovere. Asfaltveje kom til, og derfor fik rulleskøjten et grundlag for at rulle ind i danskernes dagligliv. I tiden var det også almindeligt at se cigaretreklamer, og pakkerne kunne tilmed indeholde samlemærker til børn. Også ølreklamer var tidstypiske, og det blev ikke anset for et problem at drikke i arbejdstiden. Samtidig kunne man dog se skilte med budskaber om at undgå alkohol for familiens skyld.
Flere skønhedsprodukter til kvinder vandt også frem; for eksempel til at fjerne behåring på kroppen. Man havde desuden en forestilling om, at det radioaktive stof radium kunne løse alverdens sundhedsmæssige problemer. Blandt andet mente man, at det var godt for huden. Først mange årtier senere blev man klar over, at radioaktiv stråling faktisk var decideret sygdomsfremkaldende.
Cigaretter, sølvskeer og solidt skotøj. Det og alt, hvad et hjem behøver, kan medlemmerne, det vil sige danske familier, få i de mange lokale brugsforeninger. Men nu kan de i Brugsforenings-Bladet også finde nye varer og spændende læsestof til gavn for den enkelte og de mange.
Den 10. juli krydsede kong Christian den gamle grænse ved Kongeåen nær Kolding. På sin færd gennem det sydlige Jylland tog han en ung pige op på sin sadel og red videre gennem den jublende folkemængde. Mor Danmark og den faderlige konge kan igen efter et demokratisk valg tage deres sønderjyske døtre og sønner i deres arme.
Da arkæologer fandt farao Tutankhamons grav i 1922, blev alt fra det gamle Egypten vildt populært over hele verden. Siden har der været en flod af teater, film og bøger om forbandelser og farlige mumier, og modeskabere har designet tøj, smykker og frisurer med oldegyptiske motiver.
Josephine Baker er allerede berømt og berygtet, for hun har optrådt i Paris siden 1925, og rygterne om hendes skøre danse og komiske kostumer har for længst nået Danmark. Hele 3.000 københavnere tog derfor imod hende på hovedbanegården, og Dagmarteatret var propfyldt til forestillingen. Ingen blev skuffede, for Josephine Baker optrådte både i bananskørt som struds og viste brysterne frem.
Den 18-årige Evelyn Madsen bor hos sine forældre i en idylisk landsby. Hun har fået plads som stuepige på godset, hvor hun bliver betragtet som en datter. Godsejerens søn, den rare Bent, vil endda forloves med hende. Alligevel er Evelyn draget mod hovedstaden, hvor hun tror, at hendes filmstjernedrømme kan blive til virkelighed. En aften stikker hun af med sin kuffert og sine sparepenge.