De tidlige tegneserier
De første tegneserier, som vi kender dem i dag, blev skabt i USA i sidste halvdel af 1800-tallet. Tegneserierne udkom i starten som striber i aviser. Her kunne man hver dag følge nogle faste karakterer og deres oplevelser. At sætte situationer sammen i billeder og tekst var på dette tidspunkt noget nyt.
I Danmark kom de amerikanske tegneserier til landet i begyndelsen af 1900-tallet, hvor serien ”Knold og Tot” blev særligt populær. Nogle år efter dukkede tegneserien ”De tre smaa Mænd og Nummermanden” op. Den blev tegnet af multikunstneren Storm P. og regnes for den første danske tegneserie.
Magasinets 1920'er-striber
Tegneserien Hr. Svendsen fra Magasinet er fiktiv. Men den bygger både på stregen fra virkelige striber og tager nogle af de samme temaer op, som var almindelige i samtiden. Det var for eksempel nyt for kvinder at få lov at køre bil. Nyeste mode var desuden, at kvinder blev klippet korthåret og gik i bukser, men ikke alle mænd forstod denne trend.
Referencer til mørke mennesker ser man også hyppigt fra den tid. ’Negere’, som de typisk blev kaldt, var et eksotisk indslag i både tegneserier og anden underholdning, og de blev ofte koblet til tidens populære jazzmusik.
I 1920’erne kunne man opleve tegneserierne i ugeblade som Illustreret Familie-Journal. Nedenfor kan du se eksempel fra tegneserien ”Hr. Madsens fataliteter”, hvorfra der blandt andet er hentet inspiration.
Cigaretter, sølvskeer og solidt skotøj. Det og alt, hvad et hjem behøver, kan medlemmerne, det vil sige danske familier, få i de mange lokale brugsforeninger. Men nu kan de i Brugsforenings-Bladet også finde nye varer og spændende læsestof til gavn for den enkelte og de mange.
Den 10. juli krydsede kong Christian den gamle grænse ved Kongeåen nær Kolding. På sin færd gennem det sydlige Jylland tog han en ung pige op på sin sadel og red videre gennem den jublende folkemængde. Mor Danmark og den faderlige konge kan igen efter et demokratisk valg tage deres sønderjyske døtre og sønner i deres arme.
Da arkæologer fandt farao Tutankhamons grav i 1922, blev alt fra det gamle Egypten vildt populært over hele verden. Siden har der været en flod af teater, film og bøger om forbandelser og farlige mumier, og modeskabere har designet tøj, smykker og frisurer med oldegyptiske motiver.
Josephine Baker er allerede berømt og berygtet, for hun har optrådt i Paris siden 1925, og rygterne om hendes skøre danse og komiske kostumer har for længst nået Danmark. Hele 3.000 københavnere tog derfor imod hende på hovedbanegården, og Dagmarteatret var propfyldt til forestillingen. Ingen blev skuffede, for Josephine Baker optrådte både i bananskørt som struds og viste brysterne frem.
Den 18-årige Evelyn Madsen bor hos sine forældre i en idylisk landsby. Hun har fået plads som stuepige på godset, hvor hun bliver betragtet som en datter. Godsejerens søn, den rare Bent, vil endda forloves med hende. Alligevel er Evelyn draget mod hovedstaden, hvor hun tror, at hendes filmstjernedrømme kan blive til virkelighed. En aften stikker hun af med sin kuffert og sine sparepenge.